Tullebølle bibelcamping 2024

19. – 27. Juli 2024

På Tullebølle bibelcamping bliver du en del af vores fællesskab med Gud. Vi har et åbent miljø, hvor der er plads til alle. Vi spiser morgenmad sammen hele pladsen, laver åbne kaffeborde som man kan gå til og fra, spiller brætspil om aftenen, og laver spontane arrangementer så som kongespilsturnering, udflugt til glasværksted eller Tullebøllemølle og meget mere. Vi vil meget gerne tage imod dig, og lærer dig at kende.

På Tullebølle Bibelcamping er du ikke alene i mængden.

Book en plads

For at booke en plads skal du skrive en mail til:

bogu@mail.dk

Pladsønsker: Skriv hvis du har nogle særlige ønsker med hensyn til valg af plads, så vil vi prøve at imødekomme alle ønsker. Betalingen foregår på pladsen.

Frivillig: Hvis du kunne tænke dig at hjælpe til som frivillig, må du meget gerne skrive det i mailen. Jo flere frivillige vi har tidligt i planlægningsfasen, jo større arrangement kan vi lave. Læse mere om hvilke opgaver vi har brug for hjælp til nedenfor

Priser

Standpris75 kr. pr. døgn
Børn 0-3 årgratis
Børn 4-12 år30 kr. pr. døgn
Unge 13-25 år40 kr. pr. døgn
Voksne 26+50 kr. pr. døgn
Priserne er inklusiv el-afgift, vand, faciliteter m.m.

Bliv frivillig

Tullebølle bibelcamping er drevet af frivillige, og vi har altid plads til flere på holdet. Jo flere frivillige vi har

Scene, lys og lyd

Vi har selv scene, skærm og lydudstyr men vi har brug for folk til at sætte det op, og sørge for at der er powerpoint på skærmen, og lyd i hallen og i børnelokalet.

BREAK Camp

På Tullebøllebibelcamping har vi et tilbud til juniorer og teenagerer der hedder BREAK camp, som du kan læse om længere nede på siden. Kunne du tænke dig at være leder, så skriv til: frederik@soendagsskoler.dk

Kage og boller

På Tullebøllebibelcamping spiser vi fælles morgenmad, hvor vi tilbyder én bolle pr. person. Efter vores aftenmøder tilbyder vi kage til kaffen. For at vi kan tilbyde disse, har vi brug for folk til at bage boller og kage

Opsætning og oprydning

Vi har brug for frivillige til opsætning af strøm, indeling af pladsen, tilkopling af toiletvogne og opsætning af medarbejdercampingvogne.

Om pladsen

Hallen

Hallen er mødestedet på Tullebølle bibelcamping. Her spiser vi morgenmad sammen, holder familiemøder, bibeltimer og aftenmøder og hygger og spiller spil indtil vi skal i seng. Hvis ikke du ikke kender nogen på forhånd, er du altid velkommen her.

I hallen er der lavet en lydafskærmet café med legetøg og udsigt over hallen, og hvor man kan se og høre morgen- og aftenmøderne.

Morgenmad

Vi spiser fælles morgenmad fra 9-10 i hallen. Vi får én bolle pr. person med smør, marmelade eller honning. Husk at medbringe egen service, og morgenmad, hvis du ønsker mere end én bolle.

Legeområdet

I Legeområdet har vi en multibane, en hoppeborg, forskelligt legetøj, og små svømmebassiner. Tingene er til fri afbenyttelse under eget ansvar. Ved brug af hobbeborg og svømmebassiner skal der være en voksen til stede.

Informationen

Informationen findes i skyttehuset, hvor der er køkkenmuligheder og muligheder for at vaske op.

Lotteri

Onsdag aften afholder vi lotteri og auktioner efter aftenmødet, og pengene går til driften af Tullebølle bibelcamping. De fleste af premierne bliver doneret af pladsdeltagerne.

Adressen er: Løkkebyvej 2A, Tullebølle, 5953 Tranekær

BREAK-camp 2024

Tullebølle Bibelcamping tilbyder, at juniorer og teenagere som går i 4-8 klasse, kan deltage i deres helt egen bibelcamping: Tullebølle BREAK-camp!

Men hvad er Tullebølle BREAK-camp for en størrelse?” tænker du sikkert.

Jo, nu skal du bare høre: Tullebølle BREAK-camp (TBC) er 3 dage, hvor der er tilrettelagt særlige aktiviteter for juniorer og teenagere, så de får deres egen bibelcamping, som en del af Tullebølle bibelcamping. Unge ledere har har sammensat et fedt program med løb, hygge, spil og alt muligt andet godt.

Tid og sted

TBC starter søndag d. 21 juli, hvor check-in for TBC åbner kl. 14:00, og slutter tirsdag d. 23 juli med et hyggeligt aftenprogram, som slutter ca. kl. 20:00.

Lejrens adresse er: Løkkebyvej 2A, Tullebølle, 5953 Tranekær

Overnatning

Overnatning kommer til at foregå i telt. Hvis du selv har et telt med, vil vi meget gerne vide det når du tilmelder dig, og om der er plads til, at andre kan og må overnatte i teltet sammen med dig. Men, har du ikke selv et telt, så FRYGT IKKE! Vi sørger for, at der er telte til alle. Du skal bare huske en dejlig varm sovepose og et liggeunderlag.

Forplejning

På TBC hjælper vi hinanden med at lave mad og vaske op. Vi sammensætter nogle hold der, sammen med en leder, bliver ansvarlige for, på skift, at lave mad og vaske op. Dét er fællesskab med stort F!

Pris

Det koster en lille smule, at være med på TBC – Men det er det hele værd!

Overnatning: 80 kr.
Forplejning: 220 kr.

Det vil sige, at for 300 kr. får du hele pakken!

Hvis dine forældre allerede deltager på Tullebølle Bibelcamping, så er du velkommen til at sove og/eller spise med dem, og alligevel deltage i alle TBC’s fede aktiviteter. Men vi anbefaler at du vælger hele pakken så du ikke går glip af noget.

Betaling sker ved informationen inden afrejse fra TBC.

Pakkeliste

Når man er på TBC er der nogle ting som er vigtige at have med, ud over almindeligt praktisk tøj:

  • Bibel (hvis du har en)
  • Sygsikringsbevis
  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Pude
  • Regntøj
  • Gummestøvler
  • Mere end ét par sko
  • Toiletsager
  • Håndklæde
  • Badetøj

Tilmelding

Selvom man ikke skal tilmelde sig eller reservere plads når man tager på Tullebølle Bibelcamping, så kræver det tilmelding at deltage i TBC. Det er af praktiske årsager, så vi kan være sikker på, at der er mad og telte nok til alle. Hvis du vil bage nogle boller eller en kage til os, så tilkendegiv det gerne allerede i tilmeldingen.

Seneste tilmelding er søndag d. 7 juli 2023.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Frederik Meyer Olesen:
Tlf.: 22 62 54 20
E-mail: frederik@soendagsskoler.dk

Tilmeldingslink kommer senere


Du modtager efterfølgende en bekræftelsesmail med de oplysninger du har indtastet. Tjek evt. dit SPAM-filter. Har du ikke modtaget en bekræftelsesmail, bedes du tage kontakt til Frederik, så finder vi en løsning.

Vi glæder os til at være sammen med DIG!

Forventningsfulde sommerhilsner fra Frederik!

Tullebølle bibelcamping udvalget

Birgit Mogensen

bogu@mail.dk

Uffe Mogensen

Jan Hummelshøj

Allan Jensen

Grethe Jørgensen

Johannes Jørgensen

Mette Madsen

Simon Madsen

Dorthe Foldager

Tilknyttede medarbejdere

Frederik Meyer Olesen

Tovholder for BREAK-camp

frederik@soendagsskoler.dk

Erik Empleo Dahl Hansen

Hjemmeside

erik.edh@indremission.dk

Tullebølle bibelcamping 2025

18. – 26. Juli

WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux